Sider

søndag den 17. november 2013

The Counsellor Lunch-in

Meeting in "The Counsellor Lunch-in"
Da uddannelses systemet i USA består at mange niveauer, har man på Vol State forsøgt sig med en imødekommende strategi overfor de High Schools som ligger i deres county. For at sikre fødekæden i uddannelsessystemet og informere studievejlederne omkring hvad der foregår i deres regi, har man forsøgt at holde fælles frokostmøder en gang om året.
 
Under mødet var der oplæg omkring nogle af følgende emner:

Oplæg omkring økonomien, seneste nyt fra administration f.eks. var der nye felter på ansøgningsskemaerne, ansøgningsprocedure osv., seneste nyt fra de enkelte fakulteter og deres initiativer, - studeretninger som de arbejder på - inddragelse af ny viden, metoder, efterspørgsel fra arbejdsmarkedsområdet – altså hvilke kompetencer er der brug for, og uddanner vi til arbejdsløshed?
Beretning fra præsidenten af Vol State – strategiske perspektiver – udbygning af skolen – nye studie retninger, Vol State ligger som nr. 40 over de bedste colleger ud af 1200.
Beretning fra John omkring hans business division, programmerne med udveksling af studerende, som de har stor succes med, og som er med til at profilere/bidrage til en øget interesse for verden omkring dem.
Der var inviteret 31 Counsellors, og der var dukket 27 op, hvilket var en forbedring ifht. året før.

Vol State Community College

Første dag på Vol State
Vol State er en af de mest aktive aktører i staten Tennessee vedrørende udveksling. De har derfor efterhånden en del erfaring med at have udenlandske studerende, gæstelærer, osv.
Vi startede stille og roligt ud. (Man skal ikke undervurdere jetlag og faktum at man er træt, og lidt forvirret efter den lange rejse.)

Fakta om Vol State: 8.500 studerende, main campus in Gallatin. Afdelinger i byerne: Levingston, HighlandCrest (Roberson county), Aftenundervisning på en lokalt highschool, plus en lang række andre aktiviteter.
 
Skolen har egen tv- og radio station, hvor de studerende træner kommunikation.
 
 
Fik en rundvisning i de forskellige bygninger, blev præsenteret for en lang række personer fra de forskellige "Divisions" - studie retninger. Lidt forvirrende med alle deres "acronyms" (forkortelser som danner et nyt ord ud fra forbogstaverne) og det faktum at alt er delt ind i "Programs" som kan være vidt forskellig fra hinanden.
Når man møder nye mennesker er det vigtigt at smile, og generelt at være imødekommende og ydmyg. Vis interesse og spørg ind - alle vil rigtig gerne fortælle om deres område og det arbejde som de udfører. (som de fleste ved skal man lige vende sig til deres små gensvarsmodeller af: Hello, how are you doing? - betyder ikke nødvendigvis at de gider høre hele din livshistorie) :-)

Meeting with the CEO of Sumner County Hospital - Susan Peach

Meeting with CEO Susan Peach, RN, BSN, and MBA (oprindelig selv uddannet sygeplejerske), Highpoint Health System
Obamacare og amerikanernes opbygning med forsikringer, høje Vs. lave indkomster, politisk orientering osv. er et MEGET aktuelt emne. Det er dagligt i nyhederne, og der er konstant reklamer fra medicinal virksomheder/forsikringsselskaber/advokatfirmer i fjernsynet. Da Obamacare også repræsentere en politisk holdning skal man have en bevidsthed omkring kontekst osv. inden at man spørger alt for meget. (For nogen er Obamacare latterlig, da staten ikke skal komme med generelle interventioner; - de vil forsat bibeholde individets selvbestemmelse, - for andre f.eks. lavindkomst grupper er initiativet velkommen - hvilket gjorde mødet med en privat aktør indenfor sundhedsområdet endnu mere interessant.)
Waiting with John for the CEO to arrive.
Vi fik god en snak om "Det sammenhængende patientforløb", "Patient sikkerhed", "Obamacare", "DRG-takster" og økonomiske incitamenter, "Dødelighed", "Effektiviseringer", "ledelse af fagprofessioner" og hele deres struktur med at være baseret på forsikringer.
Selvom hun arbejder for en privat organisation og er leder af 4 sygehuse (2x25, 140 og 175 senge), spredt på 4 matrikler så var hun absolut ikke skeptisk overfor implementeringen af Obamacare, hvilket var lidt overraskende.
Hospitalets afregningssystem var også baseret på en slags DRG-takster (diagnose relateret grupper) og de var derfor også dybt afhængige af effektive, hurtige screening/behandling af patienterne. Deres system udfordrede hende også da de ikke i samme grad som i DK har Health Care Centers (svarende til vores lægepraksisser). Dvs. "revl og krat" kommer til deres "Emergency Room" med f.eks. forkølelse og ondt i halsen, hvilket belaster systemet og ”spilder” fagprofessionernes tid. F.eks. at en højt uddannet læge skal kigge på en forkølelse ”bare” for at udskrive en simpel recept.(Det var en ledelsesmæssig udfordring for hende at retfærdiggøre dette overfor fagprofessionerne)
(Skadestuen modtager 70.000 besøg om året)
Miss Peach var derfor meget interesseret i den danske model med en forbyggende indsats i kommunerne, hospitalet som den behandlende del, og kommunen som den del der tager sig af genoptræning, rehabilitering osv.
En anden ting der udfordrede hende var deres IT-systemer – altså dokumentation. Ved den nuværende struktur hvor at kiropraktorer, psykologer, fysioterapeuter er spredt på mange forskellige hænder – har de ikke et fælles EPJ-system som kan snakke sammen på tværs, hvorved at borgeren f.eks. får taget røntgen billeder flere forskellige steder, informationer går tabt osv. Hospitalet var også presset pga. kostpriserne på medicin.

Opsummering – hun var yderst bevidst om det marked hun driver et hospital på, hendes samfundsmæssige rolle, ledelsen af fagprofessioner, forsikringsstrukturen, sammenhængende patientforløb, EPJ-udfordringerne, internationalisering - (som at besøge hinanden ud fra en tankegang om at det ikke er nødvendigt at genopfinde den dybe tallerken), uddannelse og ikke mindst den teknologiske udvikling.

Hun var derfor meget interesseret i det danske sundhedsvæsen og strukturen med et supersygehuse i Kolding Kommune.
Fakta: 15.000 mill. mennesker i US har ikke nogen "Health Care".

Meeting with The Mayor of Gallatin - Jo Ann Graves

Mødet med Borgmester i Gallatin. Jo Ann Graves
Population: 31.000 indbyggere
Fuldtidsmedarbejdere: 370 medarbejdere
Vækst: Har siden år 2000 haft en befolkningstilvækst på over 33 %, som Jo Ann mener vil fortsætte i de kommende år.
Property tax-rate: 99 cent pr. 100 dollars - da Jo Ann Graves tiltrådte som borgmester var den 1,20 dollars per 100 dollars, men for at tiltrække borgere og ikke mindst virksomheder satte hun som noget af det første den ned. (en af de ting som amerikanerne er meget optaget af er skatteprocenten, den er derfor et vigtigt nøgletal i sammenligningen med andre kommuner.)
Infrastruktur: Vi fik en rigtig god snak om hendes initiativer med at arbejde i et koncept med udvikle mulighederne med at tilbyde byens borgere ”mass transportation” – altså kollektiv trafik såsom busser mv. og sikre at der er wi-fi ombord således at tiden bruges så effektivt som muligt.
Nogle amerikanere er nået til den konklusion, at de ikke kan blive ved med at bygge større og større. Som hun selv nævner, er de nået op på 7-sporet highways i LA, og hovedvejen til Nashville er nu oppe på 4 spor i hver retning. Hendes overbevisning var derfor at borgerne skal vænnes til den kollektive trafik som et alternativ deres biler. Som et af de første steder har byen også sat ladestationer op for at understøtte teknologien med hybrid biler. Hendes tanke er faktisk at det i fremtiden vil være et vigtigt konkurrence parameter i tiltrækningen af borgere – hvor skal vi spise aftensmad i dag – lad os køre til Gallatin og samtidig få ladet bilen imens vi spiser!
Kommune har således haft meget fokus på bæredygtighed og ikke mindst forurening, byplanlægning som tilgodeser en infrastruktur med fortove, kollektiv trafik, rekreative områder såsom ”Community parks” med aktiviteter og rekreative områder. Hun snakkede således meget for at amerikanerne skulle vænnes fra deres biler - men var samtidig også meget bevidst om at det er et laaaaangt træk...
Tiltrækning af virksomheder: Byrådet har iværksat initiativer for at tilgodese virksomheder der ønsker at bosætte sig i kommunen. ”The foreign trade zone” som i al sin enkelthed går ud på at reducere skatter på vare som enten kommer, eller sendes fra firmaer indenfor zonens områder – netop for at virksomhederne kan blive mere konkurrence dygtige på markedet.
Uddannelsesinstitutioner: Vol State Community College er den suveræn største uddannelsesinstitution i deres ”county ”. Et kæmpe aktiv som hun siger, folk kan blive uddannet, efteruddannet - og det bidrager til samfundets eksistens. Mange stater oplever byer en tendens de kalder ”brain walks” – hvilket simpelthen betyder at de fraflytter så snart at de har fået deres uddannelse plus at der i øjeblikket sker en stor polarisering mod de syd østlige stater. (Lidt ala hvad vi kender som Storbyerne Vs. Udkantsdanmark)
Vol State er derfor et kæmpe aktiv for byen og det omkring liggende opland/samfund ifht. at kunne bibeholde en know-how, og vedligeholde et højt uddannelsesniveau.
Byrådet:
 
Byrådet er delt op 5 distrikter hvor der er valgt en repræsentant fra hvert område. Vi fik en snak omkring repræsensivitet i byrådet, divergens i byrådet, generel politik, beslutningsprocesser og ikke mindst ”accountability” altså en ansvarligholdelse for de gennemførte beslutninger som politikkerne træffer.
Vejen er beslutningerne er kortere her, divergensen er større (de valgte medlemmer repræsenter områder der består af alt fra trailerparker til huse vi vil betegne som slotte!) – beslutningsprocessen er måske tydeligere i byrådet, beslutningerne ligger på færre hænder – hvorved at en enkelt stemme kan afgøre det hele. De er heller ikke præget at samme konsensusnorm som i DK.
(det er måske også værd at huske på at det "kun" er 6 år siden at vi gik fra over 270 kommuner til 98, og 14 amter til 5 regioner. (Altså nogle langt større enheder med større divergens). Kommunerne har siden sammenlægningen slanket udvalgsstrukturen og forvaltningsgrene, - og seneste tiltag er f.eks. Kolding Kommune der har valgt at skære antallet af byrådsmedlemmer fra 31 til 25. Måske vi går imod en større "accountability" i de danske byråd?)
Men sjovt nok snakker Jo Ann også om at italesætte visionerne igen og igen, kunne redegør for hvorfor de gør det ene og det andet, holde kritikkerne for døren, sikre en progression for kommunen, tiltrække borgere og ikke mindst virksomheder, opretholde kommunens eksistens berettigelse - og samtidig have en legitimitet til at kunne få tingene gennemført!
Lyder det bekendt?????? 

Internationalisering - Visit at Levingston Campus

Internationalisering. – Road trip with Ann-Marie and Jun Zhao til Livingston Campus
Kort om Jun Zhao
Jun er sponseret fra Beijing City University/Hanban som en del af arbejdet med at kunne sende kinesiske studerende til USA, og tilsvarende amerikanske studerende til Kina. Vol state har derfor fået muligheden af Middle Tennessee State University for at have hende i perioden fra september 2013 til juli 2014, med henblik på at lære de studerende kinesisk og kinesiske skikke/code of conduct. Derudover underviser hun i perioden på Middle schools og Vol State laver kultur-kurser for private virksomheder for at opkvalificere dem ifht. at kunne handle med kineserne.
(Læste på vej over Atlanten at Kina er et af de største voksende markeder, og at Obama derfor havde gang i et transatlantisk program med henblik på at skabe en bro for handel mellem USA og Europa.)
Any way - Var i dag ude på en af Vol States satellit afdelinger i Livingston, en by som ligger en lille times kørsel nord-øst fra Gallatin.
 
Et meget mér familiært sted, hvor alle kendte hinanden. På Levingston var der international uge, for at gøre de studerende opmærksom på mad fra andre lande og muligheden for at rejse udenfor USA. Mange af dem havde ikke smagt mad fra f.eks. asien/sushi så det var et stort tilløbsstykke for både studerende og lærer.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg fik også en aha-oplevelse med min første kinesiske sodavand. Flasken skulle poppes med en stift til stor morskab for alle. (Smagte lidt ala Sprite)

 
Going back to Gallatin

Tag imod en invitation/udfordring

Fredagens Pizza-hygge.
Fik muligheden for at komme med hjem til en af Ann-maries veninder (Stacy). Fredag aften er stor da det er enden på ugen og mange tager ud og spiser osv.
Det er derfor ikke almindeligt alle steder at blive inviteret hjem i folks private hjem.
Som tidligere nævnt har amerikanerne organiseret sig meget forskelligt. Et indblik i deres hjem fortæller derfor rigtig meget omkring deres familie mønster. Derfor; tag imod invitationen, hvis du får muligheden!.
Det giver en god mulighed for at danne et netværk for livet, og ikke mindst et indblik i de små forskelle.
Lidt fakta:
Familien består af to voksne og 2 børn. Familien mistede hele deres hus efter "den store orkan" i 2006, som gjorde at de måtte bygge et helt nyt hus. (Der findes stadig masser af ledige grunde som ikke er blevet bebygget efter orkanen, men familien her var heldig at de havde de rigtige forsikringer, gode jobs mv.) Familien har samme bekymringer som alle andre børnefamilier i DK; Økonomi, opdragelse af ungerne, skolegang, og "en daglig drift" af hjemmet.
Familien har huset en gruppe af Argentinske studerende i foråret 2013, og er derfor vigtig en samarbejdspartner for Vol State Communityr College i arbejdet med at finde egnede "Home Stays"
 
The hot yoga class - experience
 
Stacy inviterede mig med til hendes yoga class under fredagens pizza hygge. Hvorfor ikke – tænkte jeg. Har ikke tidligere prøvet det, men det kunne vel ikke skade og alt andet lige kun give en ny oplevelse at tage med hjem.
En hurtig tilknytning på facebook så vi have en mulighed for at snakke sammen, når hun skulle hente mig næste morgen.
Any way, blev hentet som aftalt og kørte til en nærliggende lille by, hvor at en kvinde har indrettet et gammelt hus til hendes ”yoga-classes”. Rimelig innovativt, total hyggelig, ”love and peace”-agtigt/varm oplevelse – de havde endda arrangeret lidt Elvis Presley musik ind i programmet for min skyld.

Stacy kunne godt lide det ekstra varmt, så hun havde hendes ”plug-in friend by her side” – ”nick name” for et ekstra varmeapparat, som de andre på holdet driller hende med. Ærlig talt – har aldrig nogensinde svedt så meget – kæmpede med at få væskebalancen op igen i 12 timer efter. Men en ny ”experience” som jeg ikke ville have været foruden. :o)

Privat indkvartering

Privat indkvartering:

Vil ikke skrive så meget om dette i et offentligt forum, da det at udlevere folks hjem (efter min mening) ikke er ok, men det er absolut en oplevelse at være indkvarteret privat.
Hvordan har folk organiseret sig? hvilke relationer indgår de i? (kan være vidt forskellig fra den profession de har, eller den person som de er på arbejdet), hvad spiser de? hvilke husregler er der? hvad forventes der? Osv. osv.
Et par korte observationer som er typisk amerikansk:
Meget kontrast fulde hjem, mange ubrugelige kvadratmeter – de bygger utroligt stort men ikke specielt funktionelt set med danske øjne ("Danmarkshuset" på 140 kvadratmeter holder ikke langt her), mange nipsting, utrolig mange "prangede" nipsting/statuer og lign. i de rige kvarterer, husalter med TV og utrolig store dybe møbler, som man knap nok kan rejse sig fra. – kort sagt; The American Way - på godt og ondt.
(Jeg er indkvarteret hos John Espey, Dean of Buisness og leder af International Exchange.)