Sider

torsdag den 28. november 2013

Rundt på Campus del 2

Bæredygtighed
                                        Ved alle indgange var der genbrugsskraldespande
     Stander - drevet af solceller

   Kantinen:

Lidt billeder fra kantinen
Blev en dag fristet af et stykke med Pizza, men måtte simpelthen opgive da det var med "dobbelt EO" (Ekstra ost), og svømmede i fedt.
Ingen hemmelighed at madkulturen er anderledes end i DK, men kantinen havde også masser af sunde alternativer. :o)
Undervisningslokaler.
Fik en snak med nogle af lærerne omkring Cooperative Learning, men det er ikke noget de bruger ret meget. De fleste klasselokaler i deres Business Division var også med en klassisk opstilling og med stole/m. sidebord.


Vol States nye bygning
- er blevet færdig, men endnu ikke åbnet for studerende.
Her sammen med Jimmy og Mary. (Sekretærer fra Business Division)

tirsdag den 26. november 2013

ObamaCare

Som tidligere nævnt i indlægget med Ms. Peach og Sumner County Hospital, så er hele sundhedsvæsenet i USA i disse dage under en større transformation. Implementeringen af Obamacare, og hele modellen med forsikringer, privatejede hospitaler osv. - skaber en masse debat i pressen og hos de forskellige aktører.
Under opholdet var der dagligt indlæg i aviser og TV, og som jeg også har nævnt tidligere er det ikke alle der er lige glade for at der kommer universelle interventioner fra centralt hold. (Igen ud fra tanken om at staten skal være så lille som mulig, og individet selv skal bestemme mest muligt/bibeholde sin handlefrihed)

Se animationsfilmen som guider dig igennem hovedlinjerne i ordningen.

https://www.youtube.com/watch?v=JZkk6ueZt-U

Hjemmeside for Care Act/Obamacare
http://obamacarefacts.com/obamacare-facts.php

Jeg har i nedenstående samlet lidt billeder som illustrerer noget af debatten.
Som det kan læses - ytre mange af de små virksomheder bekymring over implementeringen af ordningen. Snakken kører på skatter, og definitionen på størrelsen af firmaet - beregnet ud fra en beskæftigelsesgrad = hvornår er man "fuldtidsansat" jv. ordningen?
En bekymring for at de rykker mod en model som i Canada. (skattefinansieret, og med regeringen som central forhandler af prisen på medicinprodukter for at kontrollere udgifterne)(den gode læser kan huske at priserne på medicinprodukter faktisk var en af Ms. Peach største udfordringer) Læs evt. mere her vedr. modellen i Canada: http://en.wikipedia.org/wiki/Health_care_in_Canada
Ændrede bruger krav - sammenhængende forløb og ikke mindst en øget specialisering - tag bare vores nye struktur med Supersygehuse.
Det bliver spændende at følge, og med så mange firmaer på markedet - er det en stor udfordring. :-)
Vi har i mange år diskuteret behandlingsgarantier og privathospitalernes rolle, - men er vi en DK på vej mod en privat lægepraksis/vagt?
Vigtigt - ovenstående er på ingen måde empirisk dækkende i forhold til alle de vinkler der er på implementeringen af Obamacare, eller selve ordningen. Min pointe er blot, at når vi snakker udstationering af kommende EUD-elever, så er det mit håb at de benytter lejligheden til også at få et lille indblik i de strukturelle, organisatoriske og ikke mindst politiske holdninger der er i et fremmed land.

Marty Jones - og arbejdet med talenter

Under mit besøg fik jeg snakket med flere af de studerende på Vol State. Fælles for flere af dem var, at de er meget usikre i deres uddannelsesvalg. De var bl.a. meget lidt klare på hvilken vej de skulle gå i uddannelsessystemet, og hvilken stilling de ville kunne besidde efter endt uddannelse.
De nuværende initiativer i DK for at styrke de danske EUD-uddannelsers renommé ligger i nogen grad op af samme problemstillinger som på Vol State. Hvorfor vælge et Community College fremfor et privat ejet College?(DK; Erhvervsskoler vs. Gymnasium) Hvordan sikre man at de unge vælger den korrekte uddannelse? - Og ikke mindst bliver i den? Hvilke muligheder giver man de studerende som har ekstra talenter/kvalifikationer for at komme videre i uddannelsessystemet? osv.
I Kolding Kommune arbejder vi med to EU-finansieret talentprojekter indenfor EUD-uddannelserne:
1. Talentvejen.nu indenfor det merkantile område.
2. Syddanske talenter indenfor SOSU-området.
Af definitionen fremgår det at et talent er følgende:
Syddanske talenter.
Talent er, når elever i uddannelsessystemet:
- har lysten og viljen til at yde en særlig indsats
- har rammevilkår, som gør det muligt at udvikle talentet
- har forudsætninger inden for et eller flere områder
Talentvejen.nu.
Talent er når eleven udviser:
1. Vilje
2. Engagement
3. Nysgerrighed
4. Social kompetent
5. Innovativ
 
6. Overblik
En måde at arbejde med sig sine egne ønsker kunne være nedenstående Gameplan, som bruges på kommunens kontorelever i arbejdet med talentvejen. Gameplanen kan være med til at kvalificere et uddannelsesvalg, personlig udvikling eller måske ”bare” at finde ud af hvad der er vigtigt i livet.
En af de studerende jeg mødte på min vej var Marty. Marty kommer oprindelig fra en lille by i Texas og er af uransagelige veje endt på Vol State. For at få råd til sine drømme om at studere i udlandet, arbejder han som tjener om aftenen og i weekenderne ved siden af sine studier.
Det er lidt pudsigt når vi i DK snakker om arbejdsstyrkens mobilitet (-eller mangel på samme), og ikke mindst afstanden til vores uddannelsesinstitutioner - at folk som Marty tager til en anden stat for at studere, uden nogen form for netværk. Måske de danske EUD-elever har noget at lære der?
Any way – her kommer en lille præsentation af ham. Håber at det lykkes for ham, for han har sin ”gameplan” på plads, - og han indeholder i den grad mange af elementerne fra begge talent definitioner.
Presentation:
My name is Martin Jones; I am a student at Volunteer State Community College studying Political Science, and had the privilege to spend time with Morten Hansen visiting from Denmark. I was lucky to travel to India in the summer of 2013, and it was there when I learned about the importance of international education. Living in a mass communicated world puts six billion people a phone call away. The economical advantage of being able to communicate amongst each other and pushing through language barriers puts the student a step ahead of others. Volunteer State’s international programs acknowledge this advantage, and give many opportunities for students to meet other students and instructors from other countries.
Volunteer State also helps send students to other parts of the world that may not have the financial means to go. I am hoping to travel to Scotland in the summer of 2014 to broaden the view of my own life and the world. By traveling now I hope to build an international résumé and move my studies forward into international relations. One day I would like to study in Europe to finish an International Relations degree, and find a career to help bridge cultural understanding between one another.

mandag den 25. november 2013

Rundt på Campus, Del 1

Et par små i iagttagelser...
Ergonomi og kontorindretning.
Vi snakker så meget om kontorindretning og ergonomi i Danmark. Vi skal sidde rigtigt, undgå musseskader, komme op og stå, få motion ind i arbejdet (Kolding Kommune har bl.a. kørt projektet "Let dig"), have det rigtige lysindfald, ikke indtage middagsmaden på kontorpladsen, og jeg kunne blive ved... En dag jeg gik rundt slog det mig... Hvor er vinduerne? og "av min arm" med den vinkel på tastaturet...
Et typisk kontor med "musen" hængende ned i en skrå vinkel på måtten.
 
Mary på sin pind.
Campus Police, Bæredygtighed og Hæder
Fik aldrig spurgt om det var lovgivningen der krævede det (efter skoleskyderierne), eller hvorfor der var Campus Police, men de kørte konstant rundt på campus - og der var skiltet med våben/stoffer forbudt ved indgangen til at alle bygninger. (det skal lige siges at jeg på ingen måde så nogen mistænkelige typer) ;-)
 
Hæder En ting man gør meget ud af er at hædre tidligere ansatte. Alle bygninger på Campus er således opkaldt efter Vol States tidligere ledere, og der er en lille mindelund ved indgangen, hvor at der er plantet træer for tidligere ansatte der er afgået ved døden. (Der holdes en lille ceremoni med alle ansatte ved plantningen af træerne).
Tavle ved indgangspartiet.
 
 
Mindetavle ved et af træerne.

torsdag den 21. november 2013

Another great night at Vol State with Vanderbilt's Humphrey Fellows!

Endnu er initiativ fra Vol State - de studerende betaler en fee på 10 dollars for at få muligheden for at høre 4 foredrag fra forskellige lande, samt lidt mad bagefter...
Dr. John Espey holder åbningstalen - hvori han blandt andet fremhævede de gode relationer mellem Vol State og Danmark, og ikke mindst vigtigheden af internationalisering, og udveksling mellem studerende.
Fik også en god snak med nogle af de studerende. Flere af dem havde en masser gode refleksioner omkring dem selv, deres studie og den globale verden - hvilket gav et par gode diskussioner om hvad der skal til for at vi forsat er her om mange år.... :-)
 
 
 
 
Lidt om Humphreys Fellows programmet
Talerne var fra Vanderbilt University - (privat ejet og "rated" top 25 over de mest prestige fulde universiteter i USA.)
 
 
 

onsdag den 20. november 2013

Around the World in a Day

Dagens internationale indslag på Vol State.
Et indslag med "Around the World in a Day" - små stande med billeder, indslag og ting fra de forskellige lande. - efterfølgende kunne de studerende skrive sig på en liste for at spise med. Jeg havde selvfølgelig lidt "Danish design" med fra Georg Jensen. :o)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Har efterhånden snakket et par gange med David, - underviser i økonomi. Super fin fyr med god humor, og som selv har boet i Tyskland i 6 år - en lidt atypisk amerikaner her - (til den demokratiske side...)
Jun and David having a good discussion of "the sleeping giant" and economics in China.